Denne hjemmeside er tilegnet Familien Larsen. Formålet er dels at medvirke til at binde den store familie sammen hen over de geografiske afstande, der skiller en del af os i hverdagen. Dels at hjælpe nye medlemmer af Familien Larsen til at finde rundt i det virvar af onkler og tanter for slet ikke at tale om alle fætrene og kusinerne. Er man først blevet medlem af Familien Larsen som voksen, har man det bestemt ikke nemt!
På disse sider kan man danne sig et overblik over Larsen-klanen: Hvem er børn af hvem, og hvem deler morgenavis med hvem. Pionerarbejdet med at starte siden er udført af Asger Jensen (far til 711 og 712), siden april 2003 videreføres arbejdet af Annette Pedersen (73).
Hvem er Familien Larsen?
Familien Larsen, som vi definerer den her, består af direkte efterkommere af Mette Marie Larsen (født 31. oktober 1906, død 15. december 1985 i Varde) og Jens Kristian Larsen (født 19. april 1881, død 15. januar 1960). Endvidere disse efterkommeres ægtefæller, samlevere, kærester m.v. På familiestamtavlen findes en komplet oversigt over Familien Larsen.