Familien Larsen-gruppe på Facebook

Familien Larsen har nu fået en gruppe på Facebook. Dermed er der endnu en mulighed for at sende beskeder samt dele billeder og diverse information med familien. Gruppen skal ses som et supplement til familien-larsen.dk, da muligheder og fordele ved en facebookgruppe hhv. en hjemmeside er lidt forskellige.

Alle familiemedlemmer med en Facebook-profil opfordres naturligvis til at melde sig ind i gruppen. Man er også meget velkommen til at tilføje billeder m.m. Gruppen hedder slet og ret “Familien Larsen”.
Hilsen Dorrit

Familiefest 2009?

Søs har foreslået at vi holder familiefest i år på Bork Camping:

Hermed et forslag til afholdelse af familiefest 2009: Bork Camping – med mulighed for at bruge Finn’s restaurant til fællesspisning.
Forresten…. Det skal være weekenden d. 15/8.

Hvad siger I? Kan I den weekend – og er I friske? Læg en kommentar!

Det er der ikke nogen, der hedder her!

Carl-Erik (3) ringer til Tinna (5), og det er Ingvard, der tager telefonen. Carl-Erik spørger efter Tinna, hvortil Ingvard – der dengang var ny i familien – svarer: “Det er der ikke nogen, der hedder hér!” – Han havde jo altid kendt hende som Else.

Men selv som indfødt i familien kan den slags nu være forvirrende; Annette (73) undrede sig i en meget ung alder over, at der til Tinna og Frodes kobberbryllup, var rigtig mange sange til Frode og én eller anden der hed Else?

Har du en god røverhistorie?

I gemmerne har webmasteren fundet nogle af familiens gode røverhistorier – indsamlet til et familietræf. Du kan nu høre dem på denne side. Kan du huske flere detaljer til historierne, så læg en kommentar.

Kan du en anden god historie, vil vi også gerne høre den. Er der fx. nogen, der kan fortælle om:

Dengang Ejvind gav Tove 25 øre, så hun kunne ringe, når hun var blevet gammel nok.

De varme mursten, man fik med i seng (i Søndermarken).

Hvordan man ikke måtte løbe rundt om skorstenen på Bøgevej.