Jens Kristian og Mette Marie skulle besøge Ruth (1) i København – og Fatter underede sig over at Mutter insisterede på, at han skulle i stadsetøjet – men det viste sig at have en naturlig forklaring, for der var jo bestilt tid hos fotografen. Det var i øvrigt første gang de var uden for Varde.
Kategori: Røverhistorier
Det er der ikke nogen, der hedder her!
Carl-Erik (3) ringer til Tinna (5), og det er Ingvard, der tager telefonen. Carl-Erik spørger efter Tinna, hvortil Ingvard – der dengang var ny i familien – svarer: “Det er der ikke nogen, der hedder hér!” – Han havde jo altid kendt hende som Else.
Men selv som indfødt i familien kan den slags nu være forvirrende; Annette (73) undrede sig i en meget ung alder over, at der til Tinna og Frodes kobberbryllup, var rigtig mange sange til Frode og én eller anden der hed Else?
Tørrede sild
Tinna (5) fortæller, at Mette Marie tørrede sild i snor, to og to, over komfuret. Når de var tørret blev de stegt i det gamle komfur – og det lugtede så skønt!
Carl-Erik (3) tilføjer, at det er de bedste sild, man kan få!
Smadderhul [smadder-hwål]
Jens-Erik (21) og Ejvind (9) legede som børn sammen (i begyndelsen af 1950’erne) – de gravede et firkantet hul i jorden, så hældte de vand i, til det blev dejligt mudret og stod og stampede rundt i deres “smadder-hwål”.
En hurtig bajer & et nøglebarn
I 1977 blev Karen-Marie (51) gift med Kjeld på Pladsborg – og de opførte sig vist pænt, værre var det med resten af familien:
Ella (7), Aksel (4) og Edith (6) kom for sent til middagen og blev skældt ud. Det var Edith, der havde overbevist de andre om, at de sagtens kunne nå at få en bajer på Hotel Varde, mens brudeparret var hos fotografen.
Peter (61) og Marianne (71) var som de største blevet betroet ansvaret med at passe alle de andre unger på Bøgevej. Allan (64) rendte rundt og stjal alle nøglerne i hele huset -til sidst vendte de bunden i vejret på Allan – og så raslede alle nøglerne ud.
Se, der kommer storken!
Storebrødre er ofte tarvelige, men til gengæld har de nok moret sig: Historien går, at enten Carl-Erik (3) eller Aksel (4) fik lokket Edith (6) til at løbe rundt om huset for at se efter storken, der skulle komme med Ejvind…
Så er der bøf!
Henrik (62) fortæller: Mormor forsøger at servere friskslagtede bøffer – hestebøffer for børnene. Men da de får at vide, at det er “Fætter”, så skal de ikke ha’.
Ejvind går hjemmefra
Som 2-årig gik Ejvind (8) hjemmefra og boxerhunden Buster var gået med. Jørn (søn af Ane og Niels Hansen) fra nabogården kommer og fortæller at Ejvind og Buster står deroppe, men at de selv må hente ham – for Buster vil ikke give lov til at han flytter på Ejvind.
Udflugt til sygehuset
Aksel (4) og Carl-Erik (3) var ude at kælke. Carl-Erik kørte ind i et bøgetræ og fik hjernerystelse, så han måtte på sygehuset. Imens tager Aksel hjem – men fortæller intet om det.
En anden gang hopper Ejvind (8) frisk over en hæk, men han har en saks i lommen og skærer sig i håndleddet. Så må Svend (9) og Ejvind afsted på cykel og knallert til sygehuset.
Svend og Ella får smæk
Som 4-5 årige havde Svend (8) og Ella (7) været “på besøg” hos naboerne Ane og Niels Hansen – der havde et skovfogedæbletræ. Som resultat fik de smæk af Mette Marie med et cykeldæk. Ella kan stadig huske, at Svend sagde “Det var ikke mig, der gjorde det!”