Familiebilleder & opdateret stamtavle januar 2011

Så er der masser af de gamle billeder i gallerierne, blandt andet fra alle familiefesterne i årenes løb. Kig under menupunktet Galleri – og ligger du inde med flere billeder, så del dem endelig med os andre.

Også Stamtavlen er blevet opdateret med de senest tilkomne tipoldebørn. Familien tæller nu:
9 børn, 32 børnebørn, 59 oldebørn og 23 tipoldebørn + plus selvfølgelig en hel masse mænd, koner, kærester osv.

Har du oplysninger til stamtavlen, fx. manglende bryllupsdatoer eller lignende – så læg en kommentar!

Ægmakroner

I Ellas (7) familie er især ægmakronerne et fast indslag hver jul. Men det er også næsten fast inventar at man spørger bageren om hun har “fået pakke hjemmefra” – Flabetheden har vi arvet efter vores far Poul, der engang i sine yngre dage kom hjem til Ella, der havde bagt ægmakroner (hans yndlingssmåkage) og frækt spurgte hende om hun da havde fået pakke hjemmefra?

Ægmakroner
2 æggeblommer
2 kopper mel
125 g. margarine
2 kopper sukker
1 tsk. hjortetaksalt

Trilles til kugler, der trykkes en hulning i med en tommelfinger.
Sæt ikke for tæt på pladen og bag ved svag varme.

Brune Kager

Preben (42) og familien bidrager med en opskrift på Brune kager, som Ritha har fået fra Farmor: “Jeg kan huske at farmors brune kager var skåret ud i ruder og med en mandelsplit i midten, men i vore fortravlede tider kan man nu også rulle en pølse og skære kagerne heraf.”

Brune kager
500 g. sirup
200 g. mørkj farin
200 g. smør
10 g. st. nelliker
10 g. st. ingefær
20 g. st. kanel
1 hakket pommeransskal
12 g. potakse, el. 2 tsk. natron
ca. 750 g. mel

Sirup, farin og smør bringes i kog, når det er svalet lidt, røres krydderierne i. Dejen æltes godt med melet og hviler nogle dage.
Bages ved 170 gr. i ca. 6 minutter.

Om “Mosters klejner”

Et bidrag til opskrifterne er der også kommet Gudrun Knak, som er datter af Maries søster Dagmar. Klejneopskriften var (moster) Maries foretrukne og meget ofte brugt.
“Her i familien går de i sagens natur under navnet Mosters klejner”, fortæller Gudrun Knak, “Moster Marie brugte meget, at have ukogte klejner eller dej til samme liggende, for en nykogt klejne var bare sagen til en snak og en kaffetår.”

Mosters klejner
2 æg
2 kopper sukker
75 g. margarine
1 tsk. hjortetaksalt opløses i 1 kop kærnemælk
mel (ca.500-600 g) til dejen slipper.

Familien Larsen-gruppe på Facebook

Familien Larsen har nu fået en gruppe på Facebook. Dermed er der endnu en mulighed for at sende beskeder samt dele billeder og diverse information med familien. Gruppen skal ses som et supplement til familien-larsen.dk, da muligheder og fordele ved en facebookgruppe hhv. en hjemmeside er lidt forskellige.

Alle familiemedlemmer med en Facebook-profil opfordres naturligvis til at melde sig ind i gruppen. Man er også meget velkommen til at tilføje billeder m.m. Gruppen hedder slet og ret “Familien Larsen”.
Hilsen Dorrit

Familiefest 2009?

Søs har foreslået at vi holder familiefest i år på Bork Camping:

Hermed et forslag til afholdelse af familiefest 2009: Bork Camping – med mulighed for at bruge Finn’s restaurant til fællesspisning.
Forresten…. Det skal være weekenden d. 15/8.

Hvad siger I? Kan I den weekend – og er I friske? Læg en kommentar!